Sundhedstjek - Grindsted Dyreklinik

Gå til indhold

Hoved menu:

Gode råd

Den årlige sundhedsundersøgelse

De fleste hunde vaccineres i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse. Ved denne undersøgelse gennemgår dyrlægen hunden systematisk. Undersøgelsen inkluderer:

  • Hundens øjne: Øjnenes form undersøges, øjenlågenes udformning og evt. tåreflåd undersøges

  • Hundens ører: Hundens ører efterses for betændelse, mider og øreflappen undersøges

  • Hundens mundhule: Tænder, tandkødet og tandstensbelægninger undersøges

  • Hundens lymfeknuder: De lymfeknuder, der ligger under huden, mærkes igennem for at afsløre, om der er infektion i bestemte områder i kroppen

  • Hud og hårlag: Her gennemgås pelskvaliteten. Desuden undersøges for skæl og sår. Undersøgelsen afslører ligeledes utøj, herunder lopper

  • Hundens ben og poter: Leddene bøjes igennem for at afsløre slidgigt, og poterne gennemgås for sår og betændelse

  • Dyrlægen lytter på hjertet

  • Dyrlægen mærker bughulen igennem for at afsløre, om hunden har smerte. Ofte spørges til hundens afføring og urin

  • Dyrlægen spørger til hundens æde- og drikkelyst. Selv små ændringer i æde- og drikkelysten kan være symptomer på lidelser. Det er vigtig at afgøre, om den er forøget eller nedsat

  • Hundens kønsorganer: Dyrlægen spørger ved tæverne om løbetider, og ved hanhunde om f.eks. forhudsbetændelse


Alle disse forhold undersøges ved den rutinemæssige sundhedsundersøgelse. I den forbindelse afdækkes mange sygdomme tidligt i forløbet, så der kan tages hånd om problemerne, inden de når at udvikle sig.


Det er kun raske hunde, som kan vaccineres.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu